NYHET | 15 dec 2015

Rapport om danskernes mediebrug på internettet

Kulturstyrelsen i Danmark sætter med to nye rapporter spot på borgernes mediebrug på internettet med særligt fokus på villigheden til at betale for medieindhold og på lysten til at debattere politiske emner på sociale medier.

Kulturstyrelsen rapporterer løbende om medieudviklingen i Danmark på denne hjemmeside. Seneste udgivelser er de to rapporter, ”Mediebrug på internettet – streaming, indhold og adgang” og ”Sociale medier – brug, interesseområder og debatlyst”.

Betaler helst for underholdning fremfor nyheder

I den første rapport er der bl.a. fokus på borgernes brug af streamingtjenester, af net-indhold, vilje til at betale for indhold på nettet, og hvad brugeren gør ved mødet med krav om betaling for indhold, de synes er vigtigt.

Rapporten viser, at alder er den faktor, der har størst betydning for brugeradfærden på internettet. De unge har generelt set et større medieforbrug på internettet end de ældre, og personer med profiler på sociale medier har generelt et større medieforbrug på internettet end personer, der ikke bruger sociale medier.

Det fremgår også, at læsning af aviser, blade og streaming af musik via internettet er blandt de medieaktiviteter, der ses oftest blandt internetbrugerne. Men når det kommer til at betale for online nyheder fra aviser og blade, lader det til, at der er markant mindre vilje end til at betale for underholdning på nettet.

Knap halvdelen af internetbrugerne har et abonnement til en streamingtjeneste, mens kun 14 pct. har et abonnement til at læse aviser og blade online. Hvis man bliver mødt med krav om at betale for indhold, der er vigtigt for en, plejer en tredjedel af brugerne at finde informationen frem på andre sider, hvor de ikke skal betale for indholdet.

Mest privat på sociale medier

I rapporten ”Sociale medier – brug, interesseområder og debatlyst” ses nærmere på brugen af sociale medier herunder også lysten til at debattere mere politiske emner. Knap 77 pct. af befolkningen i alderen fra 12 år og derover har en profil på et socialt medie.

De yngste brugere af sociale medier – de 12-18 årige – benytter først og fremmest platformen til at være i dialog med venner og familie og benytter mindst det sociale medie til at involvere sig i politik og kommercielle forhold.  Til sammenligning benytter internetbrugere fra 71 år og derover først og fremmest de sociale medier til læse nyheder.

Generelt ser det ud til, at befolkningen ikke benytter sociale medier som offentligt rum til diskussion af politiske emner, men først og fremmest benytter medierne til at kommentere og ”like” venner og familie. Hvis brugerne debatterer politiske emner på et socialt medie er det helst med personer, hvis holdninger de kender og er enige med. Professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet, uddyber netop disse resultater i en klumme på Kommunikationsforum.

Digitaliseringen stiller krav til borgerne

Kulturstyrelsen udgiver også en tredje rapport - ”Media Literacy i en dansk kontekst”. Denne rapport er udarbejdet af IT-Universitetet for Kulturstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge. I rapporten ses nærmere på, hvordan den fragmenterede og komplicerede medievirkeligheds mange og voksende muligheder stiller store krav til borgerne.

Evnen til at begå sig i den digitale verden er en forudsætning for engageret medborgerskab og deltagelse i samfundslivet, og rapporten er et forstudie, der giver et bud på, hvordan det er muligt at måle media literacy-niveauet i den danske befolkning.  

Få flere fakta og læs rapporterne i deres fulde længde

Mediebrug på internettet – streaming, indhold og adgang
Sociale medier – brug, interesseområder og debatlyst
Media Literacy i en dansk kontekst

AF: MOGENS VESTERGAARD KJELDSEN

Dela