NYHET | 20 jan 2017

Hurtige nyhedsfix gør danskerne rundtossede

Hvert år laver DR Medieforskning en rapport om udviklingen i danskernes brug af de elektroniske medier. Nu er Medieudviklingen 2016 klar, og den peger bl.a. på, at hurtige nyhedsfix gør de danske nyhedsjunkier rundtossede.

Danskerne har et enormt forbrug af nyheder. Mens printavisernes læsertal er nedadgående, og brugen af nyheder via radio og tv er forholdsvis stabil, vokser brugen af nyheder på nettet fortsat. Tre ud af fem danskere bruger i dag nyheder via smartphone, tablet eller pc mindst dagligt, og langt de fleste gør det endda flere gange dagligt.

"Brugen af online nyheder – særligt via smartphone – har ingen primetime. Hvor nyheder tidligere var noget, man fik på klart afgrænsede tidspunkter – fx i bilen på vej til arbejde eller som et supplement til aftenkaffen – er nyheder nu noget, de fleste af os får i en lind strøm, fra vi står op, til vi går i seng," skriver Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg i Medieudviklingen 2016.

De undersøgte brugere i rapporten er på jagt efter et hurtigt fix, når de besøger online nyhedskilder. De beskriver deres adfærd som flakkende, overfladisk og flygtig, og de understreger, at de typisk kun når at læse overskrifter og se billeder. Brugerne tager typisk en nyhedsrundtur, når de har en pause eller har brug for adspredelse. Skønt nyheder bruges som tidsfordriv, så oplever de, at de bruger deres pauser til noget fornuftigt.

Nyhedsbrugerne peger dog også på ulemper ved deres gentagne og flakkende nyhedsfix. Flere har en oplevelse af at befinde sig midt i en orkan af nyheder, hvor man let mister orienteringen. De giver også udtryk for, at de ikke når til et niveau, hvor de forstår, hvad nyheden handler om, da det er overblik og ikke forståelse, der er i højsædet.

Denne form for nyhedsforbrug har altså ikke til formål at skabe en dybere forståelse. Derfor er der stadig behov den mere klassiske nyhedsbrug, som leverer mulighed for fordybelse. Det ses bl.a. ved at omnibus-udsendelserne på DR1 og TV 2 fortsat står bemærkelsesværdigt stærkt trods en generel svækkelse af traditionelt tv.

Tilbage til stumfilmen

Et anden interessant resultat i rapporten er den stigende brug af video på sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat, som i høj grad bliver set uden lyd. Der findes ingen samlet opgørelse over forbruget af videoer, men fx foregår 95 % af tidsforbruget på Facebook-videoer fra DR uden lyd.

Der er to afgørende årsager til stumfilmens comeback. For det første starter videoerne på de fleste sociale medier automatisk, når man scroller forbi eller afspilles i forlængelse af hinanden, efter man selv har startet den første. For det andet afspilles videoerne som standard uden lyd. Men lige så vigtig er den kontekst, man ser videoerne i.

DR Medieforskning har gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt en række unge brugere af sociale medier, som antyder, at man gerne vil undgå at forstyrre andre med vilje. Særligt i det offentlige rum hersker der forskellige opfattelser af, hvad der er acceptabel adfærd. Det er derfor en stor fordel for brugerne, hvis videoen er tekstet.

I en test af fire DR-sider på Facebook over fem måneder havde videoer med undertekster i gennemsnit dobbelt så høj rækkevidde, tre gange så mange visninger set 95 % til ende og fire gange så mange klikstartede visninger sammenlignet med ikke-tekstede videoer. Undertekster gør det muligt at se videoer, når og hvor man vil – uden at blive pinligt berørt

Rapporten kan hentes som PDF på DR's hjemmeside
Download direkte som PDF

 

 

 

 

 

 

 

Mere om rapporten: Medieudviklingen 2016 gør status over befolkningens brug af medieindhold både på tv, radio og nettet. Rapporten ser blandt andet på forandringer i danskernes mediebrug i forhold til nyheder, sociale medier på mobil, podcast-fænomenet på radioen og streamingtjenesterne, der overtager musiklytning fra vores pladesamlinger derhjemme.

AF: Mogens V. Kjeldsen

Dela